Monthly Archives: January 2015

Et par tips til sofa sektionen

Vi har alle samme nipsting, og en række nipsting som vi elsker at benytte i indretning. Disse nipsting er som regel de nemmest at påvirke, når en ny trend skal følges i boligindretningen. Når det kommer til stuen, så er det ofte nipsting på sofabordet, skænken, TV’et – men vigtigst af alt de rette puder i sofaen, lænestolen eller endda på gulvet.

I kolde Danmark er det vigtigt, at man har muligheden for at hoppe under et varmt tæppe med nogle bløde puder, hvor kulden kan komme på afstand. Skumfiduser, varm kakao og ild i pejsen betyder ofte hygge i den kolde tid vi oplever lige nu. Især denne perioden omkring januar er en kold og mørk periode, hvor mange har svært ved at komme i den rigtige stemning, og blot synes at dagene forsvinder i kulde og mørke.

I dette indlæg vil vi guide dig til, hvordan du med de rette puder, kan få varmen ind i din stue.

Den varme indretning

Når vi snakker om indretning, så findes der kold- og varm indretning. Den skandinaviske indretning har en tendens til, i Danmark, at blive meget kold (se eksempler her).

4---Farvehjulet

Dette sker fordi man ofte ser stuer, som kun er indrettet med hvide og neutrale farver (og man glemmer de mørke og naturlige farver, som også er kendetegnet ved den skandinaviske indretning). Sidder du i sådan en stue og læser dette indlæg, så sidder du garanter og fryser en smule.

De varme og kolde farver

Når det kommer til at få varmen ind i stuen i januar, så er et vigtigt element, at benytte de rigtig farver. Farvepaletten er groft inddeles mellem følgende to grupper af farve: Røde-, gule-, orange- og beige/cremede farver er varme. Når det kommer til de kolde farver, så er der tale om blå, grøn, grå samt hvid, hvis denne bruges i store mængder.

Hvis man ser på farvehjulet (som du kan huske fra folkeskolen), så ser man de varme farver på den ene side af hjulet og de kolde på den anden. Hvor disse mødes finder vi hybridfarverne, som ikke kan defineres som varme- eller kolde farver. Eksempelvis er lilla og grøn hybrider, og de kan enten være varme eller kolde afhængig af deres miks med andre farver.

For eksempel har vi limegrøn som er blandet med en masse gul, og på denne måde er varm. Til modsætning har vi kellygrøn, som har meget blå i sig, og således er kold.

For at opnå den varme indretning er det oplagt, at du skal bruge de rigtige farver. Du skal derfor på udkig efter puder i farvene i rød, gul, orange samt visse beige puder. Vi vil anbefale at starte med puderne i rød og gul, hvor det vil være fordelagtigt, at finde enkelte store puder i disse farver. Forsæt herefter med mindre puder i orange, beige samt udvalgte hybridfarver.

Det kan være svært at finde de rette puder i de rigtige farver online, men til dette formål kan du gøre brug af Pudeguiden.dk, som har lavet en god liste med puder i rød (her) og i farven gul (her). Når du går på udkig efter puder i disse farver, som af mange betragtes som svære at indrette med, så kan du gøre brug af følgende tips:

  1. Puden behøver ikke være ensfarvet for, at du kan benytte dem til formålet. En pude med geometrisk mønster i gule farver, kan sagtens være en mulighed.
  2. Køb puderne i forskellige størrelser, hvilket gør, at nye farver nemmere harmonerer med dine eksisterende puder.
  3. Benyt hybridfarvede puder som overgang fra det eksisterende farveindeks du benytter i din sofa/eksisterende stue.

Nu er du klædt på til, at gøre januar måned en smule varmere!