Monthly Archives: February 2016

Guide: Sådan binder du en buket med blomster fra din egen have

Fryder dine øjne sig, når du ser en smuk buket? Det er ikke kun blomsterbinderen, der kan fremtrylle smukke buketter – det kan du også.

Med blomster fra din egen have kan du binde de mest eventyrlige buketter, hvis du ved, hvordan du skal gøre.

buket

Det er heldigvis ikke svært at binde din egen buket. Følg de seks nemme trin i denne guide, og så har du en smuk buket. Vi siger mange tak til bloomit.dk, for at levere fine billeder til guiden.

Sådan binder du en smuk buket med blomster fra din egen have

1. Kun din fantasi sætter grænser for farver og blomster i din buket

Du bestemmer, hvilke blomster og hvilke farver din buket skal indeholde. Der er ikke nogle regler, og det er kun din fantasi, der sætter grænserne.

Men hvis du har lyst til at følge nogle af blomsterbinderens tommelfingerregler, kan du sørge for, at blomsterne i buketten giver hinanden lidt modspil ved at vælge forskellige størrelse af blomster; for eksempel en stor Dahlia-blomst kombineret med små krysantemum-blomster og andre blomster i forskellige størrelser.

Ligesom de fleste blomsterbindere kan du vælge at holde din buket inden for et farvetema, hvor blomsternes nuancer overlapper; for eksempel hvid og limegrøn, lyserød og lilla, blå og lilla og så videre.

2. Brug en skarp kniv til at snitte blomster til din buket

Brug en skarp kniv til at snitte blomster fra haven. Sørg for at lav et skråt snit, så åbningen til blomsten bliver større. En større åbning sikrer, at blomsten kan suge rigeligt vand og dermed holde længere i en vase.

3. Start bindingen af din buket med en topblomst

Det første skridt, når du binder din buket, er at starte med en midterblomst/topblomst, der er centrum i buketten. Topblomsten kan både være en blomst eller grønt løv – det er helt op til dig.

Saadan-binder-du-en-buket-trin-1

4. Blomster i venstre halvdel af buketten lægges foran topblomsten

Blomster i venstre halvdel af buketten lægger du foran topblomster – se hvordan på billedet.

Saadan-binder-buket-blomster-egen-have-trin-2

5. Blomster i højre halvdel af buketten lægges bag topblomsten

Blomster i højre halvdel af buketten lægger du bagved topblomsten.

Buket-af-havens-blomster-trin-3

6. Bind din buket med bast eller sejlgarn

Gør ligesom blomsterbinderen og bind buketten med bast eller sejlgarn.

Tips-binde-buket-have-blomster-trin-4Sørg for, at du binder garnet stramt nok til, at blomsterne ikke falder fra hinanden. Klip eventuelle garnrester væk.

Nu har du bundet en buket af blomster fra din egen have!