Category Archives: haven

7 gode gamle husmor-tips til hus og have

Vi kommer alle sammen i en situation, hvor vi godt kunne bruge et par af mors gode husmorråd. Fortvivl ej. Her får du samlet de bedste husmorråd til dig, som går op i have og hus.

Følg nedenstående 7 husmorråd, og gør hverdagen lidt lettere.

shutterstock_236726836

Undgå græs mellem fliserne

Slut med at pille ukrudt op mellem fliserne med de bare næver. Det er hårdt arbejde, og ukrudtet kommer igen på kort tid. Lav i stedet en saltopløsning og hæld blandingen ned mellem fliserne.

Brug 1 del køkkensalt til 4 dele vand og bland de to ting sammen. Pas dog på, at blandingen ikke kommer for tæt på de planter, som skal overleve. Saltopløsningen dræber planterne.

Forlæng levetiden på dine planter og urter

Ønsker du at forlænge levetiden på dine planter og urter? Så prøv at bland kaffegrums i pottemulden. Kaffegrumsen fungerer som gødning og vil derfor øge levetiden på planterne betydeligt.

Anvend eventuelt højbede på hjul, som giver endnu mere forkælelse til dine planter og urter. Højbedene gør det muligt at flytte rundt på bedene, således de får det maksimale antal solskinstimer og dermed en flottere vækst. Og så kan de oven i købet bruges som rumopdeler, der kan bidrage til hyggen på terrassen.

Bekæmp myrer i huset

Hvis du døjer med myrer i hjemmet, så prøv at placere en kanelstang i det område i huset, hvor myrerne kommer ind.

Kanel skræmmer myrerne væk, og på kort tid har du bekæmpet myreproblemet.

Tjek efter om ægget kogt eller ej

Æggene ligger hos mange frit i køleskabet, og du kan måske have svært ved at huske, om æggene er kogt eller ej. Dette kan du tjekke ved at dreje ægget rundt som en snurretop på et bord.

Hvis ægget drejer hurtigt rundt, da er ægget kogt, og hvis det drejer langsomt, da er det ikke kogt. Så er det slut med rå æg på rugbrødsmaden – skønt, ikke?

Tjek om ægget for gammelt

Kan du også have svært ved at huske, hvor længe æggene har stået i køleskabet? Tjek holdbarheden på æggene ved at tage et glas fyldt med vand og put ægget i.

Hvis ægget flyder til overfladen, er det gammelt, og du skal være forsigtig med at spise det. Falder ægget til bunds i glasset, kan ægget spises uden bekymringer.

Genbrug pulpen, når du laver juice

Det er blevet populært at lave sin egen juice, da det er sundt og smager fantastisk. I stedet for at smide pulpen ud, kan du anvende den til at putte i kager.

Pulpen giver både saftighed og sødhed til kagerne, og så gør den også at du kan spare på fedtstoffet. Du kan derfor bage sunde og lækre kager med dine juicerester.

Forlæng levetiden på skindjakker og tasker

Lædervarer er fantastiske og holder længe, men du kan hjælpe dem med at holde levetiden endnu længere ved at give dem en tur med skoimprægnering.

Giv skindjakker og skindtasker en imprægneringstur et par gange om året, så holder det længere og bevarer sin smukke glød.